En typisk dag i vuggestuen
Vi åbner klokken 06.25, og lukker 16.50, fredag klokken 16.15.
Vi har besluttet, at børnene må komme som det passer bedst i deres familie, dog anbefaler vi, at de ældste børn møder, så de kan deltage i fordybelsesgrupperne om formiddagen.
Dagen starter, hvor vi tager imod børn i alrummet indtil cirka klokken 8, hvorefter vi går på egne stuer. Der er mulighed for morgenmad indtil klokken 7.15. Ved 8.30 tiden spiser vi formiddagsmad, hvorefter vi fordeler børnene i mindre fordybelsesgrupper med 3-5 børn pr. gruppe. Vi spiser frokost klokken 11.00, hvorefter det er sovetid for de fleste børn. Vi spiser eftermiddagsmad omkring kl. 14.00. De børn, som sover længere, får eftermiddagsmad når de vågner fra lur. Eftermiddagen byder på leg og hygge på stuen, indtil vi går i alrummet og mødes med de andre stuer kl. 15.45. Vi benytter også store dele af året at komme udenfor om eftermiddagen og vil i foråret, sommeren og i efteråret kunne være ude indtil de sidste børn bliver hentet der.