Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Fysiske rammer og nærmiljø

Vuggestuen har store og inspirerende fysiske rammer

  • Vi har inspirerende fysiske rammer - et stort hus og 
  • Vores legeplads er stor med plads til masser af leg og fordybelse. I forlængelse af legepladsen har vi en stor og ugeneret naturlegeplads. På naturlegepladsen har vi skråninger og bakker som vi løber op ad og triller ned ad. Der er ligeledes buske, hvor vi leger gemmeleg og vi smager på de ting vi planter og ser spire frem
  • Vi prioriterer at komme ud med børnene, og drage nytte af de mange spændende muligheder i nærområdetMulighedernes Park og det øvrige nærmiljø danner en særlig ramme om børnenes muligheder for at være nysgerrige og gå på opdagelse
     

Vuggestuen Sydvesten er et stort lyst hus bygget i 2010. Huset er opdelt i 4 grupper med 2 grupper i hver ende med tilhørende garderobe. Hver af de 4 grupper har 2 grupperum, krybberum samt eget badeværelse. Centralt i huset er der et stort alrum, og i tilknytning hertil ligger køkkenet, husets livsnerve.

Vuggestuen er beliggende på en høj grund i den vestlige del af Aalborg med fri udsigt mod vest og i et naturskønt nærområde, hvor vi, via stisystemer, har let adgang til utallige spændende oplevelser.

På vuggestuens legeplads er der gynger, sandkasser, klatreredskab og flisebelægning til cykler og scootere. Legepladsen er inddelt med hegn og låger, for at skabe forskellige legeområder alt efter børnegruppens størrelse, aktiviteten og børnenes udviklingsniveau.

Derudover er der fra vuggestuen direkte adgang til Mulighedernes Park, som er et stort og dejligt område med mulighed for mange forskelligartede aktiviteter. Mindre grupper tager dagligt på tur rundt i nærmiljøet og i Mulighedernes park har børnene rig mulighed for at sanse og gå nysgerrigt på opdagelse. Vi mener, at det er betydningsfuldt for børnene at få gode  oplevelser og ture ud af huset i små børnefællesskaber.